Skip to main content

Bliv certificeret hovbeskærer

Gør en forskel for heste – med evidensbaseret anatomisk beskæring og skoning!

Som certificeret hovbeskærer får du en faglig uddannelse, hvor du lærer at forstå hoven i dybden – ikke bare som en enkeltstående del af hesten, men som fundamentet for hele hestens bevægelse, balance, sundhed og holdbarhed.

Hos Dansk Hovbeskærer Skole bliver du uddannet i evidensbaseret anatomisk beskæring og skoning med fokus på hovens naturlige funktion. Du lærer at se sammenhængen mellem hov, krop, bevægelse, ernæring og belastning, så du kan arbejde professionelt, sikkert og målrettet med den enkelte hest.

Dette er uddannelsen for dig, der ikke vil nøjes med overfladisk viden.
Det er for dig, der vil forstå hvorfor hoven ser ud, som den gør – og hvad du konkret kan gøre for at forbedre hestens komfort, bevægelse og trivsel.

Du lærer at udføre anatomisk beskæring ud fra hestens individuelle behov og får kompetencer i vurdering, tilpasning og professionel brug af Performer skoen som en fleksibel og funktionel hovbeskyttelse. Performer-skoen understøtter hestens naturlige bevægelse og giver dig et stærkt redskab, når hesten har behov for ekstra støtte, beskyttelse eller aflastning.

Uddannelsen kombinerer teori og praksis, så du ikke kun lærer om anatomi, biomekanik, hovlidelser og ernæring – du lærer også at omsætte din viden direkte til handling. Du bliver trænet i at analysere landing, bevægelse, hovstilling og belastningsmønstre, så du kan tage fagligt velbegrundede beslutninger i dit arbejde.

Når du vælger denne uddannelse, vælger du mere end et håndværk.
Du vælger en faglig retning, hvor hestens sundhed, naturlige bevægelse og langsigtede holdbarhed er i centrum.

Du bliver klædt på til at arbejde med hove på et højt fagligt niveau – og til at gøre en mærkbar forskel for de heste, du møder.

Læs mereTilmeld dig nu

Hvorfor denne uddannelse?

Dette er ikke bare en uddannelse i beskæring og skoning – det er en faglig rejse ind i hestens fundament.

Dansk Hovbeskærer Skole tilbyder Danmarks mest gennemgribende uddannelse i anatomisk beskæring og skoning, hvor du lærer at forstå hoven i dybden og arbejde med hesten som en helhed. Her får du ikke kun teknikkerne – du får den faglige forståelse, det praktiske håndværk og det skarpe blik, der gør dig i stand til at skabe reelle forandringer for heste.

Hvem er uddannelsen skabt for?

  • Dig der drømmer om et arbejdsliv med heste
  • Dig der vil kunne tage ansvar for dine egne hestes hove
  • Dig der elsker at lære nyt
  • Dig der vil være med i et team af dygtige hovbeskærer

Hvem passer uddannelsen til?

  • Du er minimum 17 år, har gyldigt kørekort og adgang til bil – så du kan komme rundt til dine kunder.

  • Du er i god fysisk form og klar til at arbejde med hestene på en måde, der kræver styrke, udholdenhed og nærvær.

  • Du er nysgerrig, ansvarsbevidst og motiveret for at lære – både selvstændigt og sammen med andre.

  • Du er ærlig, respektfuld, omstillingsparat og mødestabil – vi arbejder med levende dyr og mennesker, og det kræver tillid og ansvarlighed.

  • Du trives i samarbejde og er klar til at bidrage til et stærkt og støttende studiemiljø.

På Dansk Hovbeskærer Skole lægger vi stor vægt på et positivt og engageret fællesskab. Vi forventer ikke, at du kan det hele fra start – men at du møder op med vilje, hjerte og lysten til at lære.

Undervisningsmateriale

I uddannelsesforløbet baserer vi os på den litteratur, der er nævnt nedenfor. Det er ikke nødvendigt for dig at anskaffe bøgerne selv, da alt relevant litteratur og materiale vil blive stillet til rådighed for dig under uddannelsen.

Litteratur:

  • Dansk Hovbeskærer Skoles uddannelses kompendium: Anatomisk hovbeskæring og skoning
  • Moderne Hovpleje af Hans Henrik Smedegaard.
  • ‘The Illustrated Horse’s Foot’ af Christopher C. Pollitt.

Det praktiske

Hele undervisningsforløbet ved Dansk Hovbeskærer Skole afvikles på dansk og engelsk. Undervisnings materiales kan fåes både på dansk og engelsk. Undervisningen finder sted på følgende dage og tider:

  • Lørdag fra kl. 9 til 17
  • Søndag fra kl. 9 til 17

Datoer for beskæringsweekender 2026 & 2027

Undervisningsdage på skole i 2026 & 2027 er planlagt til:

  • 13.-14. juni 2026 fra kl. 9-17
  • 18.-19. juli 2026 fra kl. 9-17
  • 22.-23. august 2026 fra kl 9-17
  • 19.-20. september 2026 fra kl. 9-17
  • 17.-18. oktober 2026 fra kl. 9-17
  • 14.-15. november 2026 fra kl. 9-17
  • 12.-13. december 2026 fra kl. 9-17
  • 16.-17. januar 2027 fra kl. 9-17
  • 13.-14. februar 2027 fra kl. 9-17
  • 6.-7. marts 2027 fra kl. 9-17
  • 10.-11. april 2027 fra kl. 9-17
  • 22.-23. maj 2027 fra kl. 9-17

Bliv certificeret hovbeskærer!

Drømmer du om at arbejde med heste på et dybt, praktisk og meningsfuldt niveau? Vil du mestre kunsten at skabe sunde, stærke og velfungerende hove – og samtidig opbygge en faglig viden, der virkelig rykker? Så er denne uddannelse for dig.

Du kan starte når som helst. Vi arbejder ikke med holdstart, men med løbende optag.

Hvad lærer du?

Uddannelsen dækker alt det, du har brug for for at kunne arbejde sikkert, effektivt og professionelt med beskæring og skoning af heste. Du får:

  • Dybdegående viden om hovens anatomi, opbygning og funktion
  • Forståelse for hovmekanisme og biomekanik i bevægelse
  • Læring i korrekt beskæringsteknik, ud fra hestens og hovens individuelle behov
  • Kendskab til og behandling af hovsygdomme
  • Træning i at udføre landings-, bevægelses- og hovstillinger-analyse
  • Viden om ernæring og dens betydning for hovens sundhed
  • Vurdering og brug af Performer-skoen – en fleksibel, støttende hovsko, der beskytter hoven uden at forstyrre dens naturlige funktion
  • Indblik i hele hestens bevægeapparat, og hvordan hove og krop hænger sammen

30.000,- DKK*

Tilmeld dig nu

*Betaling sker på måneds basis via bankoverførsel via fremsendte faktura. Din pris er 2500,- DKK pr. måned.

Overbygning i forfangenhed

Bliv specialist i forfangenhed!

På Dansk Hovbeskærer Skole kan du blive specialist i forfangenhed.

På overbygningen lærer du:

  • Grundig forståelse af forfangenhedens årsager og symptomer.
  • Om de forskellige faktorer, der kan udløse forfangenhed, herunder ernæringsmæssige og biomekaniske forhold, og hvordan tilstanden kan genkendes tidligt.
  • Avanceret beskæringsteknik til behandling af forfangenhed.
  • Forebyggende tiltag og langsigtet pleje. Du lærer metoder til at reducere risikoen for tilbagefald og sikre, at hesten opretholder en god hovsundhed, selv efter en episode med forfangenhed.
  • Anatomi og biomekanik i dybden. For at kunne behandle forfangenhed effektivt er det afgørende at have en dyb forståelse af hovens indre strukturer og hvordan de påvirkes. Denne overbygning dækker derfor også hovens biomekanik og de belastninger, der påvirker hoven hos en forfangen hest.

Denne overbygning er for dig, der brænder for at tage din hovbeskæringsuddannelse eller anden relevant faguddannelse til næste niveau og blive en uvurderlig ressource for heste og hesteejere i din virksomhed.

Pris: 5.000,- DKK

Tilmeld

*Betaling sker via bankoverførsel via fremsendte faktura. Pladsen er din når betaling er modtaget og registreret.

Det siger tidligere elever

Min eneste fortrydelse er jeg ikke startede noget før!
En super fed uddannelse med utrolig meget viden at suge til sig, pensum sætter ingen grænser for hvor meget du kan lære med rette gåpå mod og indstilling.
Uddannelsen er uden tvivl fysisk hård at skulle gennemføre i og med det er et håndværk på store levende væsner man udføre men jeg syntes virkelig Dorte formår at lægge vægt på hvordan vi gør det på en så nænsomt og holdbar måde for vores kroppe både kort men også langsigtede i branchen.
Det fedeste er at efter endt uddannelse bliver man ikke bare smidt for døren men Dorte står fortsat klar til en snak og hjælp efter endt uddannelse. Samt tidligere elever. Så her forlader man skolebænken med en masse mennesker som 'kollegaer' og sparringspartner. Jeg kan kun fortryde jeg ikke startede 3 år tidligere da jeg først så uddannelsen.

Nichole Matzen, Matzen Hovpleje

At tage uddannelsen til certificeret hovbeskærer på Dansk Hovbeskærer Skole har været en øjenåbner og livsforandrende rejse! Undervisningen kombinerer dybdegående teori med masser af praktisk erfaring, og der er altid støtte og sparring fra fagligt stærke undervisere. Du lærer at arbejde med hestens naturlige biomekanik, ernæring og miljø – og får redskaberne til at gøre en reel forskel for hestevelfærd. Uddannelsen er både grundig, holistisk og fyldt med passion. Jeg kan varmt anbefale den til alle, der ønsker at arbejde professionelt med sunde, glade barfodsheste!

Tilmeld dig nu

Navn*(Påkrævet)
Adresse*(Påkrævet)

Overbygning i forfangenhed

Navn*(Påkrævet)
Adresse*(Påkrævet)