Skip to main content
Ernæring

Korrekt ernæring til heste, og hvorfor er det så vigtigt for hestens hove og generel trivsel?

By 3. maj 2023No Comments

I kender alle til at hesten skal have en skinnende blank pels og lave pelsskifte forår og efterår. Om hesten gør dette er en klar indikator på om hesten trives, men ikke kun pelsen og pelsskifte indikerer dette det gør hovens sundhed bestemt også.

Kroppens byggesten er protein, fedt og kulhydrat, men protein er livets byggesten, da alt i kroppen består af protein. Uden tilførsel af protein og fedt kan vores celler ikke arbejde som de skal. F.eks. består hudceller af protein og fedt. Fedt skal bruges til at lave celler af, hvor kulhydrat er hurtig energi i form af sukker og stivelse, og er let optagelig.

Hoven skal ligeledes som pelsen også lave både såle skifte og stråle skifte løbende, alt efter hvor hurtig cellefornyelsen i hoven er. Hvor hurtig cellefornyelsen i hoven er kommer helt an på hvad vi som hesteejere vælger at putte i vores hestes munde.

Hovranden består primært af keratin som er et protein. Dette betyder at utilstrækkelig mængde protein i hestens diæt kan udmunde i en porøs hovvæg og hornkapsel. En svækket hornkapsel har svært ved at holde til de stød hesten udsættes for ved normal eksistens i vores domesticerede verden. Ligeledes har hornkapslen ekstrem let ved at blive angrebet af diverse hovsygdomme som kan være svære at komme til livs, når først de har sat sig.

Ligeledes kan for megen glukose og insulin (peptidhormon) indtagelse have en ekstrem dårlig effekt på hovene og føre til stofskiftesygdomme som EMS, PPID, Insulinresistens og i værste tilfælde forfangenhed. Alle disse sygdomme har en dårlig og til tider katastrofal indvirkning på din hest hove.

I Danmark er vi desværre blevet meget protein forskrækket og jeg hører næsten dagligt at hestemennesker er meget bange for at tilføre protein til deres hest diæt. I virkeligheden er det sådan at gennemsnits tilførslen af en hest diæt bør bestå af 15% protein pr. kg foder hesten indtager (inklusiv grovfoder) bare for at opretholde livet. Skal hesten yde noget i sporten er vi på 22%+ protein pr. kg foder.

Da hesten er planteæder bør den få sin proteinkilde gennem gødet græs og hø.

De problemstillinger manglende protein i hestens kost, set i forhold til hovene, kan give er:

  • Manglende såle skifte og der ved såle ophobning. Såle ophobning giver en flad og til tider konveks sål. Denne tilstand kan være smertefuld for hesten. Sålen skal være konkav.
  • Tynde såler. Denne tilstand kan være smertefuld for hesten.
  • Manglende stråle skifte.
  • Porøs hovrand og hornkapsel.
  • Sygdomsbefængt hov.

Lige så vigtig som protein er for hestens trivsel lige så vigtig er det at tilføre en god vitamin/mineral blanding med let optagelighed dagligt året rundt.

Vigtigt er det at vide at magnesium, selen og kobbermangel er ekstrem i de danske jorde.