Allerede i 1989 blev det af Poul Dyhre-Poulsen, Hans Henrik Smedegaard og Jens Roed påvist, at hesteskoen er skadelig for hesten. Målingerne blev foretaget på KVL med tryksensor placeret under hovsenebenet. Ved målingerne påviste de, at de kraftpåvirkninger der kommer i kodebenet, hestens tå knogler, i tå leddet, og generelt i hestens ben, når hesten har fået pålagt jernsko, er dobbelt så store som hvis hesten går uden sko. Ligeledes påviste de at den skadelige stødpåvirkning varede dobbelt så længe med hestesko som uden hestesko. Det varede også dobbelt så længe, inden undertrykket opstod inde i hoven, og dermed dobbelt så længe inden det blev reduceret i denne hov med hestesko. Da de dobbelt så store kraftpåvirkninger er længere om at ophøre, er de skadelige stød påvirkninger af knogler og led langt mere end dobbelt så stor. Undertrykket i hoven med hestesko blev 150 % større, hvorfor hovens indre naturligvis belastes mere, når hesten er pålagt jernsko.
Konklusion: For at nedsætte de særdeles skadelige stødpåvirkninger, for både hove, knogler og led bør heste ikke være skoet eller have stødabsorberende beslag.
Kilde: Moderne Hovpleje af Hans Henrik Smedegaard (Biofolia).
I 2023 blev det yderligere påvist af professor Lars Roepstorff ved det svenske landbrugsuniversitet SLU at:
- Hesteskoen hæmmer hovens naturlige mekanismer.
- Hesteskoen hæmmer hovens evne til at udvide sig og trække sig sammen.
- Hesteskoen skjuler tidlige tegn på halthed.
Der foreligger to meget tydelige studier på at hesteskoen er sundhedsskadelig for hesten, og at de mange skader i hestens hov, ben, led, sener, ja hele hesten bevægeapparat skyldes hesteejerens overforbrug af jernsko. Det, der er det unaturlige, er blevet naturligt.
Hovmekanisme, hvad er det?
Definitionen af hovmekanisme er de formforandringer, hoven får, når den under bevægelse belastes og straks derefter aflastes.
Hovmekanismens formål er at beskytte væv, knogler og led, der ligger inden for selve hornkaplsen mod de kollosale stødkrafter som hornkapslen udsættes for. Det er værd at påpege, at stødkræfterne øges i takt med hestens fart op til en effekt af tons størrelse. Dette vil sige, at rider du din hest i galop med hestesko, laver du mere skade på din hest, end hvis du nøjes med at skridte på den. Det sagt har underlaget du rider på også en indvirkning på stødet. Jo hårdere underlaget er, jo hårdere bliver stødet også. Så det er både hastigheden du rider med, og underlaget du rider på, der har indvirkning på stødet og belastningen af din hest.
Den normale hovs hornkapsel, altså en sund og rask funktionel hornkapsel, kan reducere denne stødpåvirkning ved at forlænge stødtiden med hovmekanismens funktion.
Dette forudsætter dog at det er hornkapslen, der først tager stødet fra anslagskraften og ikke, hverken hovens sål, stråle eller hestesko.
Anslagskraften fra underlaget (det stød der kommer fra underlaget, når hoven lander på underlaget) elimineres, dels i hovene ved hjælp af hovmekaniskens funktion, og dels i lemmernes ledbrusk, knogler og muskler. Når hestehoven er skoet, elimineres anslagskraften udelukkende ud i sømhullerne. Hvis hesten går uden sko, men ikke har en hovrand (den nederste del af hornkapslen) til at tage stødet fra underlaget, vil sålen og i værste fald strålen tage stødet. Hverken sål eller stråle er skabt til at tåle et sådan kolossalt stød. Det er ofte derfor der ses knusninger i sål og stråle hos barfodsheste der ikke har en hovrand at gå på (den naturlige sko). Det er også derfor at heste bliver ømtået.
Når man kigger på en hestehov på såle plan, skal hornsålen have en konkav udformning med en let hvælving op mod tåen. Det skal den fordi at hovbet har en konkav udformning (se billede) med en let hvælving op mod knoglens tå. På hovbenets såleflade sidder læderhudsålen fast forbundet til hovbenet. Fra læderhudsålen dannes den hornsål du kan se med det blotte øje når du løfter din hest hove. Denne hornsål skal dermed have samme form som hovbenets såleflade.
Billede af hovbenets såleflade:
Hoven bliver som man beskærer den til at blive:
Hestehoven er lavet af hud i tre hudlag. Underhud, læderhud og overhud. Ligeledes er den lavet af nogle knogler, sener, ligamenter og bindevæv. Selve hovbenet hænger i et ophængningsapparat. Hovbenet kan lave små side rotationer i hovleddet og det kan skubbes i ekstension og fleksion i selve leddet ved f.eks forkert beskæring. En korrekt beskåret hov skal på forhove stå i graderne 45-50 og på baghove 50-55. Det vil sige, at en baghov skal stå stejlere end end forhov med få grader til forskel. Samtidig med dette skal en hov stå i tå/dragt forhold 1:2. Dette vil sige at hornkapslen skal have to dragt længder til en tå længde for at have den rigtige vinkel i sine normale grader. Er hoven beskåret med for lave dragter over tid, kan din hest få det der hedder en negativ hovbensvinkel. Det betyder at hovbenet står placeret mod hovledet i en negativ vinkel frem for den normale rette vinkel. Dette kan på sigt give skader f.eks i hovleddet, eller de elastiske dragtbruske kan blive så overbelastede af den forkerte hovbensvinkel, at de kan blive til forbenet dragtbrusk.
Samtidig skal en hornkapsel være retlinet og jævn. Uden patologiske linjer (asymmetriske sygdom linjer).
Billede af en retlinet og sund hov:
Man kan som beslagsmed, trimmer eller hovbeskærer påvirke hoven mekanisk til enten at gøre det den skal, eller det den uhensigtsmæssigt ikke skal. Det er både godt og skidt. Det er godt når man kan få en patologisk (syg hov) tilbage til dens normale sunde velfungerende barfods hov, på en anatomisk og hensigtsmæssig måde. Det er skidt når fagfolk ikke har evnerne til at beskære den patologiske hov tilbage til normal hoven, enten fordi de ikke ved hvordan normal hoven ser ud eller hvordan hoven grundet deres uhensigtsmæssige beskæring er kommet ud af normal hovens tilstand. Dette er en tilstand, der kommer over tid og gennem nogle beskæringer. Skaderne, der kommer af forkert beskæring, kommer også over tid. Eksempelvis beskæres hoven “flat”, det vil sige fjernes alt hovrand ned til sålen, så den får for meget kontakt med underlaget, vil sålen forme sig til at blive flad i stedet for konkav. Dette kan man ændre med korrekt anatomisk beskæring således at den igen kan blive konkav og blive en velfungerende barfodshest.
Billede af en hestehov med hovrand og konkav sål:
Billede af flad sål uden hovrand til at modstå anslagskraften:
Der er utrolig stor forskel på hvordan en beslagsmed, trimmer og en certificeret hovbeskærer udfører deres arbejde. Trimmeren har en helt særlig ideologi, der ikke er vidensbaseret. Beslagsmeden har et forskelligt håndelag alt efter hvem deres læremester har været gennem deres uddannelse. Hovbeskæren beskærer hoven på en sund, anatomisk og hensigtsmæssig måde, således at din hest kan blive og forblive en sund barfodshest. Denne beskæring er vidensbaseret. Hvis en hovbeskærer har genopbygget/genoprettet den patologiske hov til normal hoven, betyder dette ikke at du som hesteejer kan vælge hvilken som helst fagperson til at overtage beskæringen efterfølgende. Eksempelvis så differentieres der ikke inden for beslagsmede faget i beskæringen om hesten skal gå med eller uden sko. Netop derfor får vi mange ømtået heste, og mange uhensigtsmæssige konklusioner af at hesten ikke kan gå uden sko. Jeg bliver ofte spurgt af beslagsmede om jeg kan få alle heste til at fungere uden sko. Svaret er simpelthen, ja det kan jeg hvis hesteejeren vil samarbejde. Der er altid kun en forhindring for at en certificeret hovbeskærer fra Dansk Hovbeskærer Skole ikke kan få en hest til at være velfungerende uden sko og det er hesteejerens blokering.
Billede af en stejl hov og stejl kode på en 18 måneder gammel islænderhest den 15. februar 2023. Ejer var informeret om at den ikke kunne rettes:
Billedet af samme islænder nu med en mindre stejl hov og markant ændring i tåaksen i positiv retning. 2. juni 2023:
Skrevet af Dorte Rickert, med tanker på det bedste for din hest, indehaver af DoitrightHorse & Dansk Hovbeskærer Skole
©Dansk Hovbeskærer Skole