Skip to main content

Hjælp til den rette ernæring for din hest

Det er almen viden, at en sund hest har en blank pels og gennemgår naturlige pelsskifte om foråret og efteråret. Sammen med hovens tilstand er disse vigtige tegn på hestens generelle trivsel. Derfor er korrekt fodring afgørende for at sikre din hests sundhed og velvære.

Jeg tilbyder professionel konsultation og vejledning, hvor jeg hjælper dig med at skræddersy en ernæringsplan, der er tilpasset netop din hests specifikke behov.

Læs mereSe priser

Hjælp til din hests ernæring fra en ekspert med uddannelsen i orden

Veterinær ernæringsterapi

Som veterinær ernæringsterapeut er jeg uddannet til at analysere din hests trivsel fra et helhedsperspektiv. Min uddannelse er uafhængig af foderfirmaer, hvilket betyder, at du får en objektiv og upartisk analyse af både foder og grovfoder.

Jeg foretager en dybdegående analyse af din hests trivsel, samt en detaljeret gennemgang af den nuværende foderplan. Baseret på denne vurdering udarbejder jeg en skræddersyet foderplan, der fokuserer på at løse de specifikke udfordringer, du og din hest står overfor.

I enhver foderplan starter jeg altid med grovfoderet som fundamentet, og ud fra kvaliteten af dette tilpasser jeg med supplerende produkter for at optimere næringsindholdet.

Dette sikrer en korrekt balance mellem protein, fedt, kulhydrat, vitaminer og mineraler – herunder de essentielle aminosyrer methionin, threonin og lysin, som er afgørende for hestens næringsoptagelse og derved sundhed.

Får din hest protein nok?

Proteiner er kroppens byggesten bestående af forskellige aminosyrekæder. Proteiner spiller en afgørende rolle i alle processer i hestens krop og er medvirkende til et stærkt immunforsvar, en sund og blank pels og sunde hove. Proteiner er også essentielle for sund muskel udvikling og regulering af hormonsystemet, samt for føllets vækst og mælkeproduktion hos avlshopper. Det vil sige at proteiner ikke kun er vigtige for muskeludvikling, men for hestens generelle sundhed.

Det daglige proteinbehovet hos en 500 kg hest jv. NRC normerne (National Research Council) er:

Vedligehold: 630 gram, Let træning 699 gram, Moderate træning 768 gram, Hård træning 862 gram, Intensiv træning 1004 gram, Drægtige hopper i de sidste tre måneder 893 gram, Lakterende hopper 1500 gram og Unge heste i vækst 906 gram.

Ex.: Hvis et grovfoder indeholder 7% protein, og en hest på 500 kg får et minimum på 7,5 kg vil den få 525 gram protein dagligt. Hesten vil ikke være dækket ind med proteiner, og du skal derfor tilføre ekstra proteiner til hestens foderplan.

Pris

Konsultation, rådgivning og udarbejdelse af foderplan.

Pris: 750,- DKK

Inkl. moms og kørsel.

Kontakt mig

Har du spørgsmål eller andet, skal du være velkommen til at sende mig en besked via formularen eller direkte på dr@doitrighthorse.com eller fange mig på 50 49 36 80